Domhusgaardens historie
Et indblik i kontorets historie
Der har været drevet advokatvirksomhed i "Domhusgaarden" siden 1967. Advokaterne i Domhusgaarden har dog rødder væsentlig længere tilbage i tiden.
Landsretssagfører A.P. Henriksen, der lod ejendommen på adressen Albanigade 44 opføre, startede advokatvirksomhed inden udbrud af 2. verdenskrig og flyttede sit kontor fra Vestergade 35 til "Domhusgaarden" i 1967.
Advokatvirksomheden bestod i 1967 af advokaterne A.P. Henriksen og Johan Ladegaard i kontorfællesskab med advokat P. Dyhre Hansen og ansat advokat Flemming Lund-Hansen.
Da kontorfællesskabet i 1977 blev opløst, flyttede advokaterne A.P. Henriksen, P. Dyhre Hansen og Flemming Lund-Hansen sammen med advokatfuldmægtigene Ole Jørgensen, Ole Madsen og Henry Larsen til Fisketorvet 3. Tilbage blev advokat Johan Ladegaard med en ansat advokat. Senere blev advokat Hans Keld Andersen ansat for sidenhen at blive partner.
I 1980 indgik advokaterne F. Lund Hansen og Henry Larsen i kontorfællesskab med advokaterne Johan Ladegaard og Hans Keld Andersen og flyttede i den forbindelse tilbage til "Domhusgaarden".
Omkring årsskiftet 2011/2012 blev gennemført det seneste generationsskifte i "Domhusgaarden", idet advokat Tim Leckl overtog advokatvirksomheden og Rene Larsen og John Lund kontorets ejendomsadministration samtidig med at advokat Hans Keld Andersen gik gå på pension.
Advokat Henry Larsen gik på pension ved udgangen af år 2013.